/customers/rustmusic.dk/rustmusic.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-cache/wp-cache-phase1.php Rust Music » Must Go Radio debuterer på Rust Music

Must Go Radio debuterer på Rust Music

Her på Rust Music gør vi en dyd ud af at finde god musik i den danske undergrund og udgive det.

Tidligere har vi udsendt debutudgivelser med Lad De Små Børn Lege (Thomas Buttenschøn og Mathias Lyhne), We Go Ego, Altmodisch (udkommer i februar) og nu er turen kommet til de fire electro-indie-drenge i Must Go Radio.

De kommer alle fra Århus, men er flyttet til hovedstaden for at sprede de gode vibrationer ved hjælp af glade og dansable toner. "Den electrorockende danske pendant til et diskoteksmøde mellem Happy Mondays og Klaxons," skrev musiksitet Frekvens om Must Go Radio.

Soundvenue har allerede fået øjnene op for bandet og har udnævnt dem til "Soundvenue Selected", som gives til lovende upcoming navne, og nu er det på tide, at kvartetten får sin debut.

Du kan lytte mere til Must Go Radio på deres MySpace-side.

Must Go Radio debuterer på Rust Music den 2. marts 2009. Vi glæder os.

Del på Facebook | Send til en ven